Den anden dag fik jeg mail fra geocoinshop.de om at de havde den nye Groundspeak Lackey geocoin fra i år til salg og det kunne jeg jo ikke stå for. Da jeg så kiggede i deres online shop så jeg at de også havde den fra 2009 og dem var jeg jo nød til at købe. De kan så supplere den Groundspeak Lackey geocoin jeg fik af Jeremy (CEO i Groundspeak) da han var på besøg i Århus for nogle år siden for at deltage i en konference arrangeret af Innovation Lab. De arrangerede også en Meet-n-Greet hvor de geocachere der havde lyst kunne møde Jeremy og snakke med ham og ved afslutningen af det møde fik alle de fremmødte en Lackey geocoin.
Her er de 2 nye mønter samt den originale jeg fik.
Da jeg er lidt bagefter med mine logninger af de cacher jeg har fundet (faktisk siden 1. maj) så vil den nye 2010 geocoin blive brugt til at logge ind og ud af alle de cacher jeg har fundet siden da og de cacher jeg finder fremover. Så kan jeg på møntens side se hvordan jeg har rejst rundt i landet/udlandet.